stress

Stress
”Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende”.

Ordet stress er latin og betyder at stramme eller at snøre til. Der er noget i vores omgivelser, der belaster os og strammer til. Stress er således kroppens reaktion på denne belastning, uagtet om belastningen er psykisk eller fysisk.

Stressens indvirkning på kroppen
Stress er ikke en sygdom, men en øget belastning af kroppen over tid, hvor den første times belastning sagtens kan have et positivt formål, da stress gør kroppen aktiv og klar til kamp. Men stress over længere tid kan føre til alvorlig sygdom.

Hvis man som medarbejder oplever utilfredshed på sit arbejde, eller ligefrem trusler og måske angst, øger binyrerne produktionen af stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og over tid også det potentielt farlige kortisol. Glæde i hverdagen har den modsatte virkning, og mellem stressperioderne er det derfor vigtigt at hvile og ikke mindst at dyrke motion, om det så bare er en gåtur. Det er i hvile, at kroppen genopbygges og det er ved motion, at stresshormonerne brændes af, så de ikke ophober sig som fedt i blodårene. Det forholder sig nemlig sådan, at adrenalin i blodet får leveren til at frigive fedt og sukker til musklerne, så de kan yde en ekstra og hurtig indsats, men hvis ikke fedt og sukker bliver brændt af i form af bevægelse, kan det hobe sig op, give uro i kroppen, forstyrre nattesøvnen og på længere sigt resultere i blodpropper.

På den korte bane ved vi, at adrenalin kan virke positivt på os mennesker og vores virke i samfundet. De færreste er måske opmærksomme på det fænomen, at stress ophobes i kroppen vel at bemærke, hvis det i de mellemliggende og mere normale perioder ikke bliver brugt eller brændt af.

Kortisol er den store synder i denne sammenhæng, da den er det stresshormon, der på længere sigt forvolder mest skade. Eksempelvis hvis arbejdsbelastningen i flere år skiftevis stiger og falder, da kan det gøre skade og give sygdom hen mod senioralderen.  Kortisol kan også optræde uden den store opmærksomhed, da hormonet udskilles ved en udefinerbar trussel eller bekymring. Det kan eksempelvis være en usikkerhed, som en medarbejder har omkring chefens forventninger eller en generel bekymring for omstruktureringer. Hvad bekymringen eller frygten end grunder i, er den på sigt usund. Rent helbredsmæssigt vil den bekymrede medarbejder kunne opleve dalende energiniveau og træthed uden at kunne falde til ro og måske vågne kl. 4 om morgen, hvor kortisolproduktionen er højest og derefter ikke kan falde til ro igen.

Vi aner en ond og nedadgående spiral der, hvis den ikke bliver standset, ender galt med sygdom og måske i værste tilfælde medarbejderens død. Men hvad kan vi gøre, og er stress egentlig den folkesygdom, som den udråbes til? For at komme dette nærmere, vil jeg inddrage nogle fakta om forekomsten af stress.

Fakta og tal
Tal fra Danmarks Statistik giver et klart billede af, at vi bliver mere syge på arbejdet. Fra 2013 til 2015 stiger sygefraværet med 0,4 dage pr. fuldtidsansat, nemlig en stigning fra 8,1 til 8,5 sygedage, hvilket svarer til ca. 2.700 årsværk. Ifølge DST er gennemsnitslønnen i Danmark 468.000 kr. om året. Det vil sige en stigning på 1.2 milliarder kr. på bare 2 år. Det er en udgift, der er stigende, og ingen har tilsyneladende en effektiv løsning på, hvordan kurven knækkes. Men hvad er årsagen, når en medarbejder melder sig syg på arbejdet? 3.7% af den danske arbejdsstyrke melder sig syg hver dag. Op mod hver 4. sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til at 35.000 medarbejdere hver dag er sygemeldte med årsagen psykosociale faktorer.
Det er et udtryk, der dækker over faktorer, hvor psykiske og sociale problemer for medarbejdere spiller ind og påvirker i så negativt et omfang, at en sygemelding bliver løsningen.

Formanden for stressforeningen Manu Sareen skriver på deres hjemmeside, at de mener, at alvorlig stress bør anerkendes som sygdom, så vi begynder at tage problemet alvorligt og handle på det faktum at 35.000 medarbejdere er sygemeldte pga. stress og 1400 dør af det hvert år.

Det er bare ikke helt rigtigt formuleret. Det er vigtigt at skelne mellem arbejdsrelateret stress og andre psykosociale faktorer eller psykiske lidelser, som ikke er direkte relateret til stress.

Tilsyneladende er der – både i medierne og på mere eller mindre officielle hjemmesider som stressforeningen – opstået den fordrejning, at alle sygemeldinger, der har at gøre med dårligt psykisk arbejdsmiljø, er lig med stress-sygemeldinger. Så vidt jeg kan se, er denne fordrejning opstået ved en artikel, der var udgivet i ugebrevet A4 tilbage i 2006, hvor de skriver, at stress er årsagen til de mange sygemeldinger. A4 har dog rettet det på deres hjemmeside i 2016, hvor Detektor fakta tjekkede udsagnet. Nu skriver ugebrevet A4 korrekt at 35.000 dansker ikke er syge på grund af stress, men på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Dette viser, hvordan en misfortolkning over år bliver til en fælles sandhed (fake news) ved at deles mange gange på diverse sider på internettet.

Én af de sider på internettet, der også kobler stress sammen med psykiske problemer på arbejdet, er Psykiatrifonden. Men stress er som nævnt tidligere ikke en sygdom i sig selv, men en øget belastning på kroppen, der kan føre til sygdom.

I 2010 oplevede ca. 500.000 voksne danskere symptomer på alvorlig stress hver dag på jobbet, og stress er i dag årsag til halvdelen af alle tilfælde af angst og depression. De tal fra SDU skal selvfølgelig tages alvorligt, netop fordi de giver udtryk for en alvorlig mistrivsel.

Følelsen af at være stresset er i min optik dog noget flydende og baseret på en grad af øjebliksfølelser og hvordan den enkelte medarbejder har det i det øjeblik, da spørgsmålet bliver stillet.

Når vi i dag tilsyneladende ikke har de rigtige tal på, hvor mange mennesker der rent faktisk er sygemeldte med stress på virksomhederne, er det begrundet i, at vi ofte ikke registrerer årsag til sygdom.

Vi er som samfund nødt til at tage stress alvorligt og i virksomhederne begynde at registrere årsag til sygdom. Er det bevægeapparatet eller psykiske problemer, der er årsag til sygemeldingen. Kun derved kan vi få det fulde overblik og tage fat om nældens rod – dårlig ledelse, som jeg personligt mener er den primære årsag til psykisk dårlig arbejdsmiljø.

Ordentlig Ledelse har jeg skrevet om i mit afgangsprojekt fra erhvervs akademiet, hvor jeg har fået et solidt indblik i de mange teorier og modeller en leder kan arbejde efter.

I min søgen efter det problematiske felt, hvor ledelsen bliver livsfarlig for den enkelte medarbejder, har jeg udviklet min egen ledelses-model. En ledelses-model som i sin form ligner en hårnål. Jeg har derfor valgt at kalde det for Ordentlig Ledelse med en Hårnål.

Thorstein Frank
www.Frankerne.dk