Velkommen til Tracé

Ledelse

Tanken med denne side er at kaste lys over den katastrofalt dårlige ledelse, som vi byder medarbejdere over det ganske land. Tal for sygemeldinger relateret til stress i Danmark er i voldsom stigning og har været det i mange år. Min påstand er, at ledelsen rundt om på arbejdspladserne i Danmark er den primære årsag til dette. Min anden påstand i forhold til ledelse er, at hele det cirkus af leder uddannelser, kurser og seminarer i Danmark ikke nødvendigvis forbedre ledelsen synderlig. Det er en institution af konsulenter fyldt med new speek og varm luft, der lever sit eget liv. En trædemølle som falder fint i hak med ledelses-møllen på en virksomhed, hvor chefmøder, kurser og seminarer fylder hverdagen. Men hvad med de selv ledene medarbejdere.. falder deres mølle også fint i hak med de to andre Møller eller passer den sig selv og er det rent faktisk her vi finder årsagen til livsfarlig ledelse, hvis de ikke er forenelige. Selv ledende Medarbejdere vil have indflydelse og anerkendelse. Men Får de det?

Spørgsmålet, som vi bør stille os selv, er, om man overhovedet kan læse sig til at blive en bedre leder? Du kan dygtiggøre dig på økonomi og personalejura m.m., men Ordentlig Ledelse kræver et ordentligt menneske og du kan ikke læse dig til at blive et ordentligt menneske. Det er en egenskab, du har med hjemmefra eller tilegnet dig gennem solid livserfaring.

Jeg gjorde min lederuddannelse ved erhvervs akademiet Dania i Randers færdig i december 2017 med et afsluttende afgangsprojekt med titlen “Ordentlig Ledelse”, hvor jeg netop stillede det provokerende spørgsmål om du overhovedet kan læse dig til at blive en bedre personaleleder og udføre Ordentlig Ledelse.

Jeg udviklede en ny ledelses model “Hårnålen” og gav mit bud på, hvor i ledelses feltet tingenes tilstand bliver livsfarlige for medarbejdere med stress og sygdom til følge. En overskuelig ledelses model, der er nem at huske. Du kan læse mere om “Hårnålen” her på siden, hvor jeg har lagt dele af mine projekter ud.

Erhvervs akademierne har nedsat kravene i forhold til de skriftlige projekter, som skal afleveres og forsvares til den mundtlige eksamen. Det har tidligere været projekter på 20 sider, der skulle afleveres, hvor det nu kun er en synopsis på 1 ½ side. Det synes jeg er lidt ærgerligt, at man sænker det faglige niveau for at kunne tiltrække flere studerende og ikke mindst derved få flere igennem denne mølle. Man gør det for møllens skyld, så den holdes i gang på bekostning af det faglige niveau. Det er skidt.

Det Danske Forsvar er også hoppet med på vognen eller ind i møllen og sender i stor udstrækning sine befalingsmænd afsted til erhvervs akademiet.

Når det så er sagt, skal vi naturligvis ikke underkende værdien for den enkelte ved at skrive en opgave og forsvare den mundtligt til en eksamen. Det at komme på skolebænk, måske efter flere år, kan sagtens give noget trivsel og øget selvværd hos den enkelte.

Jeg har, som tidligere skrevet, her på siden også tilføjet dele af mine projekter og andet, der interessere mig.

Afslutningsvis vil jeg slå et slag for at ledelsen i Danmark tager magten tilbage. Alt for mange virksomheder har overdraget det “svære” til en HR afdeling. Og med det svære mener jeg personalejuraen, herunder funktionærloven, ferieloven, barselsloven, forældreansvarsloven m.fl. Det er her den vanskelige personaleledelse ligger og ved at overdrage det til en HR afdeling, da mister den daglige leder den respekt, der er forbundet med det at være leder. Man kan jo som medarbejder ikke have megen respekt for en leder, der altid lige skal omkring HR for at være sikker i sin sag.
Personalejura er underligt nok kun et valgfag på Erhvervsakademiet og jeg kender flere, som ikke har taget netop dette fag på deres leder uddannelse. Det burde efter min mening gøres til et af de tre obligatoriske fag på ledelseslinien, da personalejuraen indeholder fundamental viden for en leder, der kan ansætte og afskedige medarbejdere og ikke mindst navigere i overenskomster og tilegne sig en forståelse af Den Danske Model.

Thorstein Frank

Frankerne.dk

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *